Oplysning

mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.

Er Lyset for de Lærde blot
Til ret og galt at stave?
Nei, Himlen under Flere godt,
Og Lys er Himlens Gave,
Og Solen staaer med Bonden op,
Slet ikke med de Lærde,
Oplyser bedst fra Taa til Top,
Hvem der er mest paafærde.

Er Lyset i Planeter kun,
Som ei kan see og mæle?
Er ikke Ordet i vor Mund
Et Lys for alle Sjæle!
Det giver os for Aander Syn,
Som Solens skin for Kroppe,
Det slaaer i Sjælen ned som Lyn
Fra Skyerne histoppe.

Er Lys på visse Vilkaar blot
Saa halvveis at ophøie?
Giør det ei allevegne Godt!
Er Lys ei Livets Øie!
Skal for Misbrugens Skyld maaske
Paa Aandens Himmelbue
Vi heller Mulm og Mørke see
End Solens blanke Lue!

Nei, aldrig spørges det fra Nord,
Vi Lyset vil fordunkle!
Som Nordlys i fribaarne Ord
Det saaes på Himlen funkle,
Og sees det skal ved Nordens Pol,
Ei blot i Kroppens Rige:
Midsommerens den bolde Sol
Vil ei for Midnat vige!
Oplysning være skal vor Lyst,
Er det saa kun om Sivet,
Men først og sidst med Folkerøst

Oplysningen om Livet;
Den springer ud af Folkedaad
Og vokser, som den vugges,
Den straale i vort Folkeraad,
Til Aftenstjernen slukkes!



N. F. S. Grundtvig